-
Samlet bedømmelse:
-
Generelt:
-
Catering:
-
Skib renlighed:
-
Personale kompetence:
-
Skib punktlighed:
-
Anbefalet?
Nej
Vores første indtryk af vores kabine, med 2/3 køjepladser, var godt, da den var mærkbart større og havde mere plads, end samme klasse med andre selskaber, jeg er bekendt med (TT-Line, tysk og DFDS, dansk). Badeværelset var godt designet, og bruseren sprøjtede ikke ud over hele gulvet. Badeværelset var meget rent, men gulvet i kabinen, var ikke blevet gjort rent. Vi fandt stykker af papir, tråd, snavs osv.
Ellers var turen et mareridt. Generelt var besætningen uhjælpsomme, uhøflige og ligefrem ubehøvlet. Specifikt, blev en anmodning om vores nøgle til kabinen, modvilligt besvaret af et hårdt udtryk og pegende finger, hvorefter den ansatte vendte ryggen til os. Receptionen var mest et socialt center for medlemmer af besætningen; passagerer, der krævede assistance eller information, måtte vente til en af damerne ved skranken kunne trække sig væk fra at sladre/flirte. Mad blev serveret i 1½ timer til morgenmad og frokost. Der var ingen andre måltider til rådighed. Der var lidt valg.
2½ time før vi ankom til Genova, blev vi beordret til at forlade vores kabiner og samles i den offentlige salon. Denne var ikke stor nok til det enorme antal mennesker, beordret dertil. Dette var ikke en nødsituation; det er tilsyneladende almindeligt, så rengøringspersonalet kan rengøre kabinerne til den næste tur. Den offentlige salon var ikke et holdbart og behageligt område for så mange mennesker, især dem, der er gamle og/eller, som jeg selv, lider af en invaliderende, dødelig sygdom.
Ikke desto mindre, braste en mandelig rengøringsassistent, ind i vores kabine og begyndte at skrige og råbe af os, da jeg nægtede at forlade den. Jeg havde betalt for den, og så ingen grund til at ikke at bruge den, når jeg havde brug for den. Uden at bede om tilladelse, brugte han vores telefon til at ringe til receptionen, og udleverede så telefonen til mig. Jeg lyttede til en kvinde, der beorderede mig uciviliseret til at forlade kabinen indenfor fem minutter. Jeg forklarede, hvorfor jeg ikke kunne og fik intet svar, bortset fra ”fem”. I enden blev vi kabinen, chikaneret gentagende gange indtil omkring 15 minutter før vi blev indkaldt til at gå til vores biler. I denne tid sad vi på en bænk for kørestolsbrugere i receptionen. En række tyske passagerer blev ført til deres bus. Deres kommentarer om, at besætningen var ”ligesom nazistiske koncentrationslejre vagter”, var interessant!
Damerne kunne ikke rigtig snakke engelsk eller tysk, og da de fleste passagerer var engelske og/eller tyske, var kommunikation ikke nemt. Dette blev ikke hjulpet af den dårlige kvalitet af højtalerne på færgen; det var umuligt at høre meddelelser.
Hvis Grandi Navi Veloci er interesseret i at levere en attraktiv service, skal de omstrukture deres rengøringstidsplaner og give god og omdækkende kundeservice træning til deres personale, inklusiv i internationalt sprog.
